Newsletter
Receive important product updates directly in your inbox!
Der findes flere måder hvorpå man kan markere eller afspærre et område. Fodhegn er en klassisk løsning med mange funktioner. OutdoorDesign forhandler fodhegn i vedligeholdelsesfri genbrugsplast, som er brugbare, uanset om der er behov for at afspærre for trafik eller at give en naturlig opdeling til et område.
Fodhegnene er produceret af 100% miljøvenlig genbrugsplast. Genbrugsplast kan være et godt alternativ til træ, da man får et mere modstandsdygtigt produkt, og samtidig opnår en lignende æstetik. I modsætning til træ er genbrugsplast vedligeholdelsesfrit, og skal derfor hverken males eller oliebehandles. Man skal ikke bekymre sig om råd eller at produktet begynder at splintre. Derfor er det sikkert både at læne sig op ad eller for børn at balancere på.
Disse faktorer gør, at fodhegn i genbrugsplast generelt har en længere levetid end træ, hvilket er godt for økonomien på den lange bane.
Fodhegn er et enkelt, men yderst solidt og funktionelt produkt, som består af to sadelstolper med en overligger. Et fodhegn i genbrugsplast kan være den rette løsning, hvis der skal markeres stier, græsområder eller parkeringspladser. Samtidig er det en nem, men effektiv løsning, hvis man vil undgå uønsket trafik fra biler, cykler eller fodgængere. Det gør fodhegn til en hyppig løsning i parker, forlystelsesparker, boligforeninger, parkeringspladser eller byområder.
Hos OutdoorDesign står vi inde for produkternes kvalitet og funktionalitet, og hjælper gerne med at finde den rette løsning til dine behov.